Det er det, jeg har talt om med flere skoler de seneste par uger og en ting går igen:
Alle er bekymrede for videnstab og social slagside. Ingen ved helt, hvad vi skal gøre.
For AI er jo derude og vi bruger det. Både lærere og elever bruger AI, og “AI er”, som en skoleleder formulerer det, “...kommet for at blive.”.
Så hvad gør vi? Hvordan sikrer vi at en generation ikke pludselig står uden grundlæggende viden og kompetencer - måske uden mål og med, fordi det, de unge kan i fremtiden begrænser sig til “COPY - PASTE - PRESS PRINT TO PDF -> SEND”? (hvilket selvfølgelig inkluderer fagene engelsk og teknologiforståelse lidt, dog med stort fed streg under lidt). Sat på spidsen er det, hvad man skal kunne for at klare sig igennem en stor den af udskolingen i den danske folkeskole og gymnasiet.
Lærere og skoleledere - og selvfølgelig også eleverne selv - er selvfølgelig bevidste om den massive problemstilling, som AI udgør, og de er allerede fokuserede på, hvad de kan gøre for at løse det her og nu, – altså inden regulering og konkrete retningslinjer kommer fra ministerie og kommuner?
Her er et par af de ting, jeg har hørt og drøftet med skoler:
Udvikling af kritisk reflekteret og ansvarlig brug hos eleverne er afgørende.
Forbud er ikke vejen frem! Nysgerrighed og eksperimenter er!
Deklarering af hvordan, hvornår og hvor meget man har brugt AI. Det kommer i virksomheder, så hvorfor ikke også på skoler?
Bæredygtighed fylder blandt bekymringerne: En lille ting, javel, men brug ikke AI, hvis du kan søge det frem (jo, du kan godt indstille din browser til at give dig almindelige søgeresultater og ikke AI resultater - lær det og vis dit barn hvordan).
Videndeling og kompetenceopkvalificering af både lærere og skoleledere er et must. Hurtigst muligt.
Så hvad venter vi på?
Hvad hører du? Og er der noget, der bekymrer dig? Hvad ser du derude i virkeligheden? Hvad gør dit barn, dine elever, dine lærere?
