Sådan sagde et skolebestyrelsesmedlem, da jeg før efterårsferien besøgte Herstedvester Skole hos Yasar Çakmak og hans dygtige medarbejdere. Jeg var inviteret til at fortælle skolebestyrelsen om vores samarbejde om AI på skolen og inspirere til, hvordan man kan arbejde med principper for noget så foranderligt som AI.
Og jeg er enig. Det er nok nogle af de vigtigste principper, skolebestyrelsen kommer til at lave.AI er et tog, der kommer buldrende, og vi må forholde os til det. Vi skal sikre, at både de værktøjer, vi bruger, og måden, vi bruger dem på, giver mening – og at vi undgår læringstab hos de unge mennesker.Og jeg skriver med vilje unge mennesker. For små børn i skolen skal ikke bruge AI, som verden ser ud nu. Hvorfor skulle de det? De har endnu ikke opbygget det fundament af grundlæggende kompetencer, som de skal kunne trække på for at kunne bruge AI meningsfuldt.Jeg siger ikke, at det aldrig kan ændre sig. Men indtil vi voksne fagpersoner er blevet dygtigere til at bruge AI klogt, og indtil vi har øvet os i at stille opgaver anderledes, så AI faktisk giver mening i folkeskolen, mener jeg, at elevernes egen brug af AI tidligst skal begynde i udskolingen.
Jeg er også enig i, at vi ikke bare kan vente på, at andre sætter principperne for skolerne. For – og det her er vigtigt – alle kan mærke forandringen, men den føles forskelligt for forskellige mennesker. Én lærer synes, det er en fornøjelse at eksperimentere med AI og arbejder didaktisk med opgaver, læring og mål. En anden føler sig magtesløs over for udviklingen.Det kan betyde, at elever på samme skole får vidt forskellige forudsætninger for at bruge AI ansvarligt og reflekteret. Nogle får mulighed for at undersøge teknologien kritisk, mens andre blot får at vide, at det er snyd at bruge den.
Det kan skabe både forvirring og en følelse af meningsløshed hos de unge mennesker. Og måske ender nogle med at bruge AI uansvarligt, simpelthen fordi de ikke ved bedre.Der er mange scenarier i det her. Og de fleste af os oplever sandsynligvis både begejstring og opgivelse, når det kommer til AI.
Elevrådsformanden deltog også i mødet. Han havde været med i min undervisning og var nu med til at præsentere de tanker og forslag, eleverne var kommet frem til, som oplæg til skolebestyrelsens arbejde med principper for AI. Jeg beundrer virkelig hans kloge tanker. Han er ung, javel, men fyldt med interessante refleksioner om sin generations udfordringer – og ja, også nogle løsninger.
Og hvor giver det god mening, at elevernes egne perspektiver bliver en del af grundlaget for de principper, der skal gælde i deres skolehverdag.
Tak til Herstedvester Skole for at invitere mig ind i den samtale.
Jeg er nysgerrig: Hvordan arbejder I med AI på jeres børns skoler? Er der allerede fælles principper, eller er det stadig noget, den enkelte lærer selv finder ud af? Og hvis du sidder i en skolebestyrelse: Har I taget hul på diskussionen om AI? Hvad synes I er sværest ved at formulere fælles principper?
Har din skolebestyrelse brug for et oplæg? Eller har din skole brug for mere viden om AI, træffe beslutninger om principper? Så ring - jeg kommer gerne ud og hjælper jer.
Oprindeligt publiceret på Linkedin d. 20/10-26
